Nogen gange spørger folk mig, hvilket kamera de skal købe. Jeg svarer:

Hvorfor vil du have et nyt kamera?

Hvad vil du opnå?

Hvilket kamera har du nu?

Hvad synes du der er i vejen med det?

Der er nemlig rigtig mange vildveje og faldgruber.
En af dem (som jeg næsten bliver lidt trist over) er: “Jeg trænger til noget nyt legetøj, og jeg har pengene til det.” Den kategori kræver stort set ingen vejledning, for i sidste ende skal de nok købe det legetøj, som appellerer mest til dem.

Dem jeg godt kan lide at vejlede, er folk som har et specifikt behov. Fx: “Jeg tager virkelig mange selfies, så jeg vil gerne have at man kan dreje skærmen 180 grader, og så tager jeg tit billeder i virkelig lidt lys.” (Sådan en drejeskærm hedder i øvrigt “articulating screen”). Se, så er der jo noget at snakke om.

Og så er der alle dem, som har et virkelig godt kamera i forvejen, men som aldrig har fået sat sig ordentligt ind anvendelsen af det, og som tror, at et nyere, dyrere kamera vil få dem til at “tage bedre billeder”. Så vil svaret ofte være: “Jamen, det du gerne vil, det kan du sagtens gøre med det kamera du har. Og svaret kan måske ligefrem være: “Hvorfor bruger du ikke bare din iPhone?” 🙂

Jeg tror, at for mange mennesker, er et kamera en meget avanceret og mystisk maskine, som de aldrig rigtig kommer til at forstå. Men at man skal have “et godt kamera” for at man kan “tage gode billeder”. Dén mytologiske opfattelse kan jeg godt lide at pirke til. For med andre øjne, er et kamera blot en dum kasse med et stykke glas foran. Der skal være en måde at åbne og lukke for lyset igennem glasset, og et lysfølsomt medie inde i kassen så vi kan registrere billedet, men så er vi også kørende. 🙂
Jeg kan godt forstå at folk bliver overvældet af tommetykke brugermanualer, og et væld af knapper med kryptiske piktogrammer. Jeg tænker ofte: Hvis bare de dog kunne bruge en time af deres liv på af forstå to koncepter: Lukkertid og Blændeåbning. (På engelsk: Shutter speed og Aperture). Det er virkelig ikke svært, men det er ganske enkelt HJERTET af hvad kamerabrug handler om. Når man så har fattet lukkertid og blænde (og sagt “Ahaaaa!”) så er det ret enkelt at forstå den tredje vigtige parameter: ISO som kan oversættes til: Hvor lysfølsom er min billedsensor (eller film). Disse tre parametre er bare “the shit” at forstå. Kun tre ting! Det er virkelig ikke raketvidenskab, og når man forstår de tre ting, så er snakken om et nyt kamera pludselig taget op i helt andre og meningsfulde højder.